Ubuntu for begyndere

Hvad har en mangemillionær, en ærkebiskop, over 8 millioner pc-brugere og chili555 fra South Ca­rolina med hinanden at gøre? Hvordan har den konstellation kunnet bringe mig uventet hjælp? Hvad har det med evangelisten Johannes at gøre? Og hvad betyder en tredelt cirkel i gult, rødt og orange, deko­reret med tre bolde i de samme farver? Se det kan man undre sig over. Svaret er et enkelt afri­kansk ord: ubuntu.

Ubuntu hjalp den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu gennem apartheids umenneskelige år indtil 1994. Ubuntu holdt ham på ret kurs som formand for Sandheds- og Forsoningskommissionen, der ville gøre op med fortidens synder og skabe et forenet nyt Sydafrika. Ubuntu ledte mange sorte og hvide sydafrikanere til at vælge at tilgive snarere end at kræve gengældelse, til at vise storsind frem for at lade hævnen få frit løb.

Ubuntu bor også i millioner af computere verden over. Ubuntu bringer nyt liv til små, gamle og ud­slidte pc'er, som er for svage til Microsoft Windows. Ubuntu bringer fart og glæde til nye, stærke pc'er.

Man finder også ubuntu i ubuntudanmark.dk og ubuntoforums.org, hvor Ubuntu-pc-brugere kan udveksle erfaringer og yde hinanden hjælp. Det er nærmest en døgnå­ben hotline, hvor tusinder af mennesker - fra nybegyndere til eksperter - hjælper hinanden. Debatten fore­går i en atmosfære af imødekommenhed og gensidig respekt og uden den selvhævdelse og hadefuld­hed som desværre alt for ofte opleves på andre internet-fora.

Magien ved Ubuntu

Men hvad er så ubuntu for en størrelse? Hvad er det for en magi, som er på spil her? Ubuntu er et be­greb, som er kernen i en kristen etik - eller måske enhver etik - men som vi i Danmark ikke har et enkelt ord for. Men det har man i det afrikanske nguni-sprog.

Hvad det så er, vil jeg lade Des­mond Tutu forklare. I sin bog, "No Future Without Forgiveness" fra 1999 skriver han:

"Ubuntu er meget svært at omsætte til et vestligt sprog. Det taler om selve essensen af at være menne­ske. Når vi virkelig vil prise en eller anden, så siger vi, 'Yu, u nobuntu'; 'Hør her, han eller hun har ubuntu'. Det betyder at de er gavmilde, gæstfri, venlige, omsorgsfulde og medfølende. De deler hvad de har. Det betyder også at min menneskelighed hænger sammen med og er uløseligt knyttet til deres. Vi hører med i et bundt af liv. Vi siger 'et menneske er et menneske gennem andre mennesker'. Det er ikke 'jeg tænker, altså er jeg'. Det siger snarere 'jeg er et menneske fordi jeg hører til'. Jeg tager del, jeg deler. Et menneske med ubuntu er åbent og står til rådighed for andre, bekræfter andre, føler sig ikke truet af at andre er dygtige og gode; for han eller hun har en rimelig selvtillid som stammer fra en viden om at han eller hun hører til i et større hele og bliver mindre når andre yd­myges eller nedgøres, når andre pines eller undertrykkes eller behandles som om de var ringere end de faktisk er."

Begrebet ubuntu var heller ikke ukendt for den unge hvide sydafrikaner Mark Shuttleworth, som i 1995 - 22 år gammel - grundlagde firmaet Thawte, der beskæftigede sig med internetsikkerhed og di­gitale certifikater. Fire år senere, samme år som Desmond Tutus bog udkom, kunne han sælge fir­maet for knap 600 millioner dollars. Han oprettede så HBD Foundation. HBD står for "Here Be Dragons" (her findes drager) - den sentens, som stod over ukendte områder på gamle søkort. Det ukortlag­te område som HBD tager fat på er social innovation i Sydafrika. I 2004 grundlagde Mark Shutt­leworth så Canonical Ltd, som yder kommerciel støtte til udviklingen af fri og gratis computer­software af høj kvalitet, sådan som det reali­seres i Ubuntu-projektet. Ind imellem kunne han virkelig­gøre en anden drøm, da han i 2002 var han med den russiske Soyuz TM 34 som verdens anden rum­turist, og som den første afrikaner født i en selvstændig stat.

Den farvede cirkel med de tre farvede knopper er Ubuntu-projektets logo. Det symboliserer tre men­nesker af forskellig farve, som holder hinanden om skuldrene. Det viser mangfoldighe­den og samhø­righeden hos dem - os - som Desmond Tutu kalder "Guds regnbuebørn". Den mangfoldighed og samhørighed som også er baggrund for udviklingen af Ubuntu-computer-systemet. Ubuntu er i den sammenhæng et frit og gratis linux-system, der er både mere sikkert og mere driftsikkert end konkurrenternes produkter, som man køber i dyre domme. Og det er langt mere end et styresystem. Der er tu­sinder af gode og effektive programmer til Ubuntu - alle fri og gratis. Og hvor linux-systemer for blot ganske få år siden var en sag for eksperter, så er Ubuntu enkelt og venligt at in­stallere og at bruge. Det er slut med at bøvle med licensnøgler og indbetalinger til mere eller mindre griske softwarefir­maer. Alt i alt udgør Ubuntus seneste (april 2008) udgave med navnet Hardy Heron et stærkt alternativ til de kommercielle Microsoft og Apple-systemer.

Med Ubuntu er hjælpen nær

Og så kommer vi til mig selv og hvordan jeg i maj måned i Vejle fik hjælp fra chili555 fra South Caro­lina. Med børn i den computerbrugende og -spillende alder og kun én pc i huset har jeg i årevis været henvist til at leve med Microsoft-produkter - en ikke ublandet fornøjelse. Men i april i år satte et uventet sammenfald af gunstige omstæn­digheder mig fri af Bill Gates og alle hans gerninger og alt hans væsen. Jeg fyldte 60 (ikke så uventet, måske, men jeg er taknemmelig for at det skete), og fik en glimrende bærbar pc til helt eget brug. Den valgte model var testet til at virke med Ubuntu. Næsten samtidig udkom der en frisk langtidshold­bar version af Ubuntu: Hardy Heron. Så det blev til køb af en bærbar pc uden styresystem (1200 kroner sparet). Så var det bare at downloade en installations-cd og putte den i maskinen. 15 minutter senere var systemet oppe at køre. Der fulgte en travl tid med at kopiere og overføre dokumenter og bille­der fra det gamle system. Men, men, men... så opdagede jeg et problem.

Det installerede trådløse netværkskort ville ikke oprette for­bindelse. Det er desværre ikke alle hardware-firmaer der er vilde med at samarbejde med open-source-udvik­lerne i linux-verde­nen. Så undertiden må man udarbejde alternative løsninger for at få tingene til at spille sammen. Jeg arbejdede selv i over en uge på at få det trådløse net til at fungere - det er trods alt en væsentlig del af at have en bærbar pc. Men uden større held. Til sidst kastede jeg et fortvivlet nødråb ind på det internationale Ubuntu-forum. Efter en halv dag kom der bekræftelse fra en anden bruger på at der var et problem med dette netkort. To timer senere skrev chili555, en bruger fra South Carolina, for at udbede sig nærme­re oplysninger. I de følgende par dage udspandt der sig en intens korrespon­dance med mange gode råd fra chili555 og mange ihærdige forsøg og rapporter fra min side - afbrudt af søvn og arbejde og på tværs af den atlantiske tidsforskel.

Da det hele lykkedes en aften under den sene TV-avis fik min kone og hjemmeværende børn vist et mindre chok, da jeg begyndte at fægte med armene over hovedet og råbe YES og ud i luften prøvede at give min ukendte virtuelle ven et ordentligt knus. Det var ubuntu i funktion! Et tilsyneladende uløseligt problem blev løst ved fælles indsats mellem mennesker, som el­lers ikke kender hinanden. Hjælpen blev givet frit, tålmodigt og med venlighed - og ikke fordi jeg havde ret til eller krav på at få den. Min hjælpers evner blev sat på prøve, og han in­spirerede mig til at vinde nye indsigter i hvordan tingene hænger sammen i Ubuntu-verdenen. Jeg tror han lærte noget, og jeg blev ikke sat i en tyngende taknemmelighedsgæld. Men ved at opleve den ufortjente hjælp kunne jeg føle ren glæde ved at tingene lykkedes. Det blev i næste omgang en spore til at del­tage i det danske ubuntuforum, for at se om jeg kan hjælpe sådan som jeg også selv blev hjulpet. Så er det at jeg tænker på Johannes og hans udredning af, at når Gud elsker os, så skylder vi også at elske hinanden. Han kunne ikke sammenfatte den tanke i ét ord. Det kan ærkebiskoppen, millio­næren, chili555 og utallige andre mennesker. Og ordet er: Ubuntu.