Sun Lutang og hans taijiquan

"Taiji udspringer af Wu Ji og er op­hav til Yin og Yang. I bevægelse de­ler det sig, i hvile forener det sig.

Undgå at gøre for meget eller for lidt. Giv efter og svar så igen. Når mod­standeren er hård, er man selv blød. Det kaldes at give efter. Når man føl­ger med modstanderen kaldes det at klæbe. Når modstanderen bevæger sig hurtigt, giver man et hurtigt svar. Bevæger modstanderen sig langsomt, følger man langsomt med. Variatio­nerne er utallige, men princippet forbliver det samme. Har man opnået fortrolighed hermed, kan man efter­hånden forstå jing. Herfra kan man nå frem til en umiddelbar forståelse. Men man kan ikke opnå denne for­ståelse pludseligt og uden vedhol­dende og varig træning.

Toppen af hovedet er let og årvå­gent, qi sænkes til dan tian. Lad være med at svaje eller læne dig til siden. Forsvind uventet, kom uventet til syne. Er der pres på venstre side, bliver venstre side tom. Er der pres på højre side, bliver højre side uden fast form. Ser man op, bliver det hø­jere og højere. Bøjer man sig ned, bliver det dybere og dybere. Går modstanderen frem, bliver det læn­gere og længere. Går han tilbage, bli­ver det mere og mere overhæn­gende. Man kan ikke tilføje en fjer, og en flue kan ikke lande, uden at det mærkes. Modstanderen kender ikke dig, men du kender ham. Hvor den brave mand end går hen, er han uden lige. Det er det mål, vi sigter mod.

Der er mange andre skoler inden for kampkunsten. Men skønt de er for­skellige fra hinanden i form, er det blot styrke, der overvinder svaghed, langsomhed, der giver efter for hur­tighed. Den stærke betvinger den kraftløse, langsomme hænder giver efter for hurtige. Alt dette skyldes medfødte fysiske evner og har intet at gøre med den kraft, der opnås gen­nem grundig træning. Ser vi på sæt­ningen "Liden tue vælter stort læs" er det klart, at man ikke sejrer ved rå­styrke. Ser vi en gammel mand for­svare sig mod mange, hvad har det da at gøre med hurtighed?

Stå som en vægt i balance, vær som et spindende hjul. Er vægten kun på den ene side kan man følge med. Med dobbeltvægt går man i stå. Man ser ofte, at folk som har trænet ihærdigt i mange år, ikke kan neutra­lisere modstanderen, men tværtimod kontrolleres af denne. Det er fordi de ikke forstår, at dobbeltvægt er en fejl. For at rette denne fejl må man nød­vendigvis kende yin og yang. Hæfter man ved, giver man også efter. Giver man efter, hæfter man også ved. Yin er ikke adskilt fra yang, yang er ikke adskilt fra yin. Når yin og yang kompletterer hinanden, forstår man jing. Og gør man det, bliver ens ev­ner større, jo mere man træner.

Lær i stilhed, overvej grundigt, og ef­terhånden vil du kunne følge hjer­tets ønske. Det grundlæggende er, at man glemmer sig selv og følger an­dre. Mange gør den fejl, at de forka­ster det, der ligger lige for, og i ste­det søger mod fjerne mål. Så vil den mindste fejl betyde en afvigelse på tusinde mil. Man må derfor kunne vurdere præcist.

Hver sætning i denne afhandling er vigtig. Hvert ord er skrevet efter nøje overvejelse og ikke blot for at de skulle lyde godt. Uden dyb indsigt forstår man den ikke. Tidligere tiders lærere underviste ikke alle og enhver, ikke blot fordi det er vanskeligt at vælge de rette elever, men også fordi de ikke ønskede at spilde deres ev­ner".

(T. T. Liang: "T'ai Chi ch'uan For Health and Self-Defense" s. 33-46; Yang Jwing-Ming: "Advanced Yang Style Tai Chi Chuan, vol. I: Tai Chi Theory and Tai Chi Jing" s. 217-222; Jou Tsung-Hwa: "The Tao of Tai-Chi Chuan" s. 181-186; Hu­ang Wen-Shan: "Fundamentals of Tai Chi Ch'uan" s. 426-429; "Yang Family Secret Transmissions" s. 117-131; "Tai Chi Nyt" nr. 3, feb. 1990 s. 16)

"Brug sindet til at lede bevægelsen af qi så den kan samles i knoglerne. Når qi cirkulerer frit og uhindret i krop­pen, kan den let følge sindet. Når livs­ånden, shen vækkes, undgår man at blive langsom og klodset. Man fø­ler det som om hovedet er ophængt i en snor. Intentionen, yi, og qi skal virke sammen og stemme overens med skiftet mellem substantielt og in­sub­stantielt, så der kan udvikles en ten­dens til handling. Når man udlader jing, skal man være rolig og afslappet og med en samlet intention. Når man står, skal kroppen være opret og af­spændt og, rede til at kunne reagere i enhver retning. Qi skal ledes gennem kroppen på samme måde som man let og uden hindring trækker en tråd gennem en perle med ni snoede gange. Jing skal være smidig som hærdet stål, der skærer gennem alt. Man skal have en udstråling som en høg, der er ved at slå ned på sit bytte; sindet skal være som en kats på musejagt. I ro som et bjerg; i be­vægelse som en strømmende flod. Når man samler jing, er det som at spænde en bue; når man udlader den, sender man pilen afsted. Søg det lige i det krumme; opsaml jing og udlad den så. Styrke kommer fra rygraden. Skridtene følger med ændringerne i kroppens stilling. At trække sig til­bage er også at angribe, og omvendt. Brydes jing, skal den straks genopta­ges. Når man går frem og tilbage skal man folde og skifte. Når man går frem eller trækker sig tilbage, skal man dreje og skifte skridt. Er man meget blød, bliver man meget hård. Man handler effektivt, når åndedræt­tet er præcist. Qi bør opdyrkes na­turligt, så der ikke opstår skade. Jing oplagres når man bevæger sig i kur­ver. Sindet giver ordren, qi er banne­ret og midjen er omdrejningspunktet. Søg først at være åben og ekspansiv; derefter at være tæt og samlet. På denne måde bliver bevægelserne fuldkomne. Man siger også: Først skal sindet samles, så kroppen. Hold maven helt afslappet; qi samles i knoglerne. Sindet er fredfyldt, krop­pen er rolig. Man skal altid være op­mærksom på sindet. Husk at når én del af kroppen bevæger sig, så skal hele kroppen bevæge sig; når én del af kroppen er stille, så skal hele kroppen være stille. I alle bevægelser frem og tilbage klæber qi til ryggen og samler sig i rygraden. Indadtil koncentrerer man ånden, shen, ud­adtil virker man fredfyldt og rolig. Bevæg dig så opmærksomt som en kat; brug energien som når man trækker silketråde af en kokon. Op­mærksomheden skal være på ånden, shen, og ikke på åndedrættet eller qi. Lægger man for megen vægt på ån­dedrættet, bliver man klodset. På den anden måde bliver man stærk som stål. Qi er som et hjul, og midjen som akslen. Man siger også, at hvis mod­standeren ikke bevæger sig, skal man selv være stille. Men så snart han be­væger sig blot den mindste smule, så skal man komme først. Jing virker løs, men er det ikke; den virker strakt, men er det ikke. Hvis jing brydes, så skal intentionen, yi stadig være til stede."

(T. T. Liang: "T'ai Chi Ch'uan For Health and Self-Defense" s. 22-32; Jou Tsung Hwa, "The Tao of Tai-Chi Chuan" s. 186-194; Yang Jwing-Ming: " Ad­vanced Yang Style Tai Chi Chuan, vol. I: Tai Chi Theory and Tai chi Jing" s. 223-229; "Yang Family Se­cret Transmissions" s. 105-115; Hu­ang Wen-Shan, "Fundamentals of Tai Chi Ch'uan" s. 429-432; Petra Ko­ba­yashi "Der Weg des T'ai Chi Ch'uan" s. 101-103; "Tai Chi Nyt" nr. 6, februar 1991 s. 12)

"Man skal ikke behandle de tretten stillinger overfladisk. Livets kilde er i midjen. Vær opmærksom på selv det mindste skift mellem fuldt og tomt. Lad qi flyde uhindret rundt i krop­pen. Find frem til bevægelsen i stil­heden, stilheden i bevægelse, så vil der ske forbavsende ting, når du mø­der en modstander. Du skal have opmærksomhed og intention i hver eneste bevægelse, så vil alt virke an­strengelsesløst. Vær altid opmærk­som på midjen. Maven er afspændt og rolig så qi kan sættes i bevægelse. Korsbenet er centralt og opret, shen stiger op til hovedet. Kroppen er fø­jelig, toppen af hovedet er som op­hængt i en tråd. Vær meget opmærk­som i dine studier. Foldet ind og fol­det ud, åben og lukket følger natur­ligt. For at træde gennem døren og ledes ind på vejen skal man belæ­res mundtligt; træn uophørligt, man gør kun fremskridt ved selv at stu­dere. Spørger man, hvad der er den rette brug af de tretten stillinger, er svaret: yi og qi er ledere, knogler og muskler er rådgivere. Undersøg nøje den dy­beste mening med træningen: at øge årenes spand, at leve længe og opnå uvisnelig ungdommelighed. Denne sang er på 140 tegn, og hvert eneste af dem er virkeligt og sandt, intet af betydning er uomtalt. Går man ikke frem efter denne sang, spil­der man sin tid og møje og må sukke alle sine dage".

(T. T. Liang: "T'ai Chi Ch'uan For Health and Self-Defense" s. 46-51; Yang Jwing-Ming: "Advanced Yang Style Tai Chi Chuan vol. I: Tai Chi Theory and Tai Chi Jing" s. 257-259; Jou Tsung Hwa: "The Tao of Tai-Chi Chuan" s. 198; Huang Wen Shan "Fundamentals of Tai Chi Ch'uan" s. 436-437; "Tai Chi Nyt" nr. 2, okto­ber 1989 s. 16)

"Slap af i brystkassen.
Løft ryggen.
Beskyt skridtet.
Skærm maven.
Løft hovedet
Luk sammen omkring solar plexus
Gør skuldrene løse.
Sænk albuerne.
Hold korsbenet centralt
Skeln mellem tomhed og fylde.
Vær undvigende.
Undgå konflikt.
Sænk qi til dantian.
Hold en afspændt koncentration.
Angrib uden tøven.

Indledning

Det vides ikke, hvem der begyndte med at undervise taijiquan. Alle de forfinede og dybtgående punkter er nævnt i Wang Zong Yues skrifter. Senere begyndte Chen-familien fra Chen Jia Gou at træne taijiquan. Der var kun få i hver generation, der mestrede stilen. Hr. Yang fra min fø­deby holdt meget af stilen og rejste til Chen Jia Gou for at lære den. Han brugte mere end ti år på at træne taijiquan og endte med at mestre sti­len. Han vendte tilbage til vores by for at undervise dem, der brød sig om kampkunst.

Min onkel, Wu Yu Xiang, lærte taijiquan og holdt meget af det. Men han lærte egentlig ikke meget fra Yang, højst sandsynligt fordi Yang ikke var villig til at lære alt fra sig.

Det blev kendt, at der var en, som hed Chen Qing ping i byen Chao Bao Zhong, som var mester i taijiquan. Da min onkel senere var på en for­retningsrejse til Henan, tog han en af­stikker for at aflægge Chen Qing Ping et besøg. Han blev hos ham og trænede taijiquan i ca. en måned og på den tid lykkedes det ham at forstå kernen i taijiquan og det lykkedes ham at mestre stilen.

I 1853, da jeg var omkring 21 år, be­gyndte jeg at træne taijiquan hos min onkel Wu Yu Xiang. Han var en god lærer, men jeg var ingen opvakt elev. Der er gået mere end 20 år si­den da, og jeg forstår så lidt. Jeg er sikker på, at der er meget mere at lære. For at være helt sikker på ikke at glemme hvad jeg har lært, har jeg skrevet det, som jeg forstår, i fem nøgleord.

Hvis sindet ikke er stille, er det ikke fuldstændig opmærksomt, og så er man ganske uden retning, når man løfter hænderne og går frem og tilbage, til højre og venstre. I begyn­delsen følger bevægelserne ikke sin­det. Lad sindet opfatte og lære. Følg mod­standerens bevægelser. Følg ef­ter i en rund bevægelse og skyd så frem. Hold kontakt, gør ikke mod­stand, ræk ikke selv frem og gå ikke selv tilbage. Har modstanderen styrke, så har du det også, men din styrke kommer først. Hvis modstan­deren er uden styrke, er du også uden styrke, men din inten­tion kommer al­ligevel først. Udvis omhu i enhver bevægelse. Hvor modstanderen rører ved dig skal dit sind være. Man skal lære dette ved ikke at flygte og ikke at yde modstand; så kan man efter et år, el­ler måske kun et halvt år, bruge kroppen på denne måde. Det handler om at bruge opmærksomhed og intention, ikke jing. Træner man det længe nok, kan man kontrollere en modstander uden at kunne kon­trolleres af denne.

Andet ord: Kroppen er bevægelig

Hvis kroppen er klodset, kan man ikke bevæge sig efter sin hensigt. Derfor skal kroppen være bevægelig. Når du løfter hænderne må du ikke virke ubehændig. Når modstanderens kraft kun er nået til din hud, så er din intention allerede dybt inde i hans knogler. Hænderne er redskaber og en samlet qi går som den røde tråd gennem det hele. Er der tyngde i ven­stre side, så tøm den og højre side er allerede på vej frem. Er der tyngde i højre side, så tøm den og venstre side er allerede på vej frem. Qi er som et hjul. Hele kroppen er en en­hed. Hvis blot én del er uden sam­menhæng med resten, så er hele kroppen uden vilje og sammenhæng, og man har ingen kraft. Er det tilfæl­det, må man først være opmærksom på midjen og benene. Brug først sin­det til at mestre kroppen. Kroppen kan følge sindet, hvis du følger mod­standeren og ikke din egen vilje. Selv om du styrer din egen bevægelse, skal du stadig følge modstanderen. Hvis man kun følger sin egen vilje kan man intet udrette. Hvis man føl­ger modstanderen er man levende. Så kan håndryggen føle hans mindste bevægelse. Du kan måle modstande­rens jing, om den er stor eller lille, og du kan gøre det præcist. Hvad enten modstanderens bevægelse er lang el­ler kort, så kan du bedømme den rig­tigt uden så meget som en hårsbred­des afvigelse. Uanset hvor han går hen, så er du der allerede. Jo længere du træner, jo bedre bliver din teknik.

Tredje ord: Qi samler sig

Hvis qi er spredt og diffus, så beva­res den ikke, og kroppen kan let komme tage skade. Man må trække vejret jævnt og roligt for at lade qi samle sig i knoglerne. Kroppen er en helhed. At ånde ind er at opsamle, at ånde ud er at udsende. Ved indån­din­gen hæves livskraften natur­ligt og man kan kontrollere modstan­deren. Ved udåndingen kan qi synke natur­ligt. På samme tid kan man ud­lade jing i modstanderen. Det vil sige: brug yi til at bevæge qi, brug ikke li.

Fjerde ord: Jing er sammenhæn­gende

Hele kroppens jing hænger sammen. Man skal skelne klart mellem insub­stantielt og substantielt. Når man ud­sender jing skal den have den rette rod og oprindelse. Jing begynder i bunden af foden, kontrolleres af midjen, udtrykkes af fingrene, udla­des af rygraden og ryggen. Desuden skal hele livskraften hæves. Når mod­standerens jing netop skal til at udlades, men endnu ikke er blevet det, opfatter min jing det allerede. På rette tid, ikke for sent og ikke for tidligt. Det er som om huden bræn­der. Som en kilde, der vælder op af jorden. Man er opmærksom og sam­let i alle retninger. Søg det lige i det runde. Saml op, og udlad derefter. Så kan du følge modstanderens angreb og handle med stor virkning. Dette er at låne modstanderens styrke for at overvinde ham, at bruge få hundrede gram for at slå tusinde pund tilbage.

Femte ord: Ånden er samlet

Når alt kommer til alt, så betyder de fire første ord, at ånden, shen, er samlet. Når shen er samlet, så kan en samlet qi opstå, spændstig som et tromme­skind. Træningen af qi hører til shen. Qi er levende og bevægelig. Livsån­den er samlet og koncentreret. Åbne og lukke kan gradueres. Fylde og tomhed kan klart skelnes; hvis ven­stre er tømt, så er højre fyldt; hvis højre er tømt, så er venstre fyldt. Tømt betyder ikke, at der overhove­det ingen styrke er. Qi er levende og bevægelig. I virkeligheden sker det ikke af sig selv. Man må lægge vægt på ånden, den skal være samlet og koncentreret. Styrke låner man fra modstanderen. Qi udlades fra rygra­den. Hvordan kan qi komme fra ryg­raden? Når den synker ned fra skuld­rene, samler sig i rygradens hvirvler og samler sig i midjen, så kaldes denne qi oppefra og ned "at lukke". Kommer den fra midjen, vi­ser sig i rygradens hvirvler hvorfra den spreder sig til skuldrene og kommer frem i fingrene, så kaldes denne qi nedefra og op "at åbne". "At lukke" betyder at samle ind, "at åbne" betyder at sende ud. Forstår man at åbne og lukke, så kender man yin og yang. Forstår man disse trin i træningen, så gør man fremskridt for hver dag man træner. Så kan man ikke undgå at opnå hvad man øn­sker."

(Sun Lutang: "A Study of Tai Ji Quan" s. 216-218, Yang Jwing-Ming: "Advanced Yang Style Tai Chi Chuan vol. I: Tai Chi Theory and Tai Chi Jing" s. 246-251, "Tai Chi Nyt" nr. 8, okto­ber 1991 s. 16; nr. 9, februar 1992 s. 16: nr. 10, maj 1992 s. 16: nr. 11, oktober 1992 s. 12; nr. 12, vinter 1993 s. 12; nr. 13, sommer 1993 s. 12).

"Første ord: Afværg. Afværg og luk modstanderen op for at låne hans styrke.

Andet ord: Led. Led ham nær til kroppen, så jing kan opsamles.

Tredje ord: Spænd af. Spænd af og udstræk jing uden afbrydelse.

Fjerde ord: Udlad. Når du udlader, skal midjen og fødderne følge hinan­den omhyggeligt og nøjagtigt".

(Sun Lutang: "A Study of Tai Ji Quan", s. 219; Yang Jwing-Ming: "Advanced Yang Style Tai Chi Chuan Vol. I: Tai Chi Theory and Tai Chi Jing" s. 239-240; "Tai Chi Nyt" nr. 7, maj 1991 s. 12).

"En gammel taiji mester har sagt: "Man kan bruge få hundrede gram til at flytte ti tusinde pund hvis man kan få modstanderen til at miste balancen. Ellers kan man intet gøre mod de ti tusinde pund". Ordene er enkle og rammende, men alligevel ikke lette at forstå. Lad mig derfor forklare nær­mere:

Hvis man håber at kunne bruge få hundrede grams styrke til at flytte ti tusinde pund og få modstanderen til at miste balancen, så må man først kende modstanderen lige så godt som man kender sig selv.

Det kan man kun gøre, hvis man glemmer sig selv og søger at følge modstanderen.

For at gøre dette skal man bevæge sig med præcision og være fuldstæn­dig opmærksom.

Det kræver at man bevæger kroppen som en enhed.

Det betyder at man ikke bevæger sig ujævnt.

Derfor skal qi aktiveres og sindet være vågent.

Det opnår man ved at samle qi i ryg­raden.

Det kræver, at man har stærke lægge og helt afspændte skuldre. Så kan qi synke ned mod dantian.

Jing udspringer i hælene og flyder gennem benene til underkroppen. Over midjen opsamles jing midlerti­digt i brystkassen og fortsætter så til skuldrene og armene; jing kontrolle­res af midjen. Jing skal forvandles. Når man opsamler energi, kaldes det at "lukke"; medens man kalder det at "åbne" når man udlader energi. Vær opmærksom på, at når man "lukker" skal man samtidig "åbne" en smule, og vice versa. Her må man gøre som i taiji diagrammet med de skiftende mønstre af yin og yang. Når én del af kroppen er stille, så er resten også stille; bevæger én del af kroppen sig, så skal hele kroppen deltage. Når man ikke bevæger sig, er det som om man "lukker", og når man bevæger sig, er det som om man "åbner". Men stadig er der en vis portion "åbning" når man "lukker" og omvendt, på samme måde som der er yin i yang og yang i yin. Træner man dette kon­sekvent, så bliver man som en taiji kugle, der kan rotere frit, når den berøres. På dette tidspunkt kan man få modstanderen til at miste balancen og bruge få hundrede gram til at flytte tusinde pund.

Det er nødvendigt at træne taijiquan hver dag for at kunne forstå sig selv. I hver stilling skal man spørge sig selv, om den er perfekt i alle de­taljer, og man skal rette den, hvis det ikke er tilfældet. Det er klart, at træ­ningen skrider meget langsomt frem. Man lærer sig selv yderligere at kende ved at træne med en partner. Det hjælper en til at kunne forstå en modstanders hensigt. Man træner med en partner, hvis bevægelser man må lære at forudse. Forståelsen af modstanderens bevægelser bygger på selvforståelse. Præcis timing og en gunstig stilling er til stor hjælp. Når partneren berører dig, kan du følge hans intention. Timing er væsentlig, da du må svare præcist på modstan­deren. På denne måde kan man få sin modstander til at miste balancen. Kan man ikke det, så er det fordi man har dobbeltvægt. Så må man sætte sig mere ind i begreberne yin-yang og åbne-lukke. Man kan forstå mod­standeren fuldtud, når man forstår sig selv. På denne måde kan man mestre enhver modstander".

(Sun Lutang: "A Study of Tai Ji Quan", s. 219-220; Jou Tsung Hwa, "The Tao of Tai-Chi Chuan", s. 196-197; "Tai Chi Nyt" nr. 4, maj 1990 s. 16.)

"Mi - Sprede. At sprede betyder at sætte qi i gang, sprede den over modstanderens energi og hindre ham i at bevæge sig.

Kai - Dække. At dække er at an­vende qi til at dække modstanderens angreb.

Dui - Kontrollere. At kontrollere be­tyder at bruge qi til at kontrollere modstanderens angreb, finde ud af hvor det er rettet hen, og undgå det.

Tun - Sluge. At sluge betyder at bruge qi til at sluge alt og neutrali­sere det."

("Yang Family Secret Transmissions" s. 27, "Tai Chi Nyt" nr. 14, vinter 1993 s. 12)

"Træn taijiquan i overensstem­melse med teknikkerne og udfør dem naturligt. Gå aldrig imod hvad der kræves i formen og stillingerne og ej heller mod hvad der kræves af sindet og tanken.

Når der er sammenhæng i bevægel­serne, er der harmoni i sindet. Når der er harmoni i stillingerne og for­men, er der en mental helhed. For­men er en refleksion af det sidste, og de indre og ydre aktiviteter er blevet integreret.

Hovedet er der, hvor alle yang kana­lerne i kroppen mødes, havet hvor "Livets kerne" udtømmes. Hovedet er kontrolcenter for kroppens qi.

Hvis hovedet er forkert, vil al qi i kroppen gå tabt. Det er derfor ud­øveren af taijiquan holder hovedet oprejst og nakken lige og forhindrer hovedet i at bøje eller falde til nogen af siderne.

Fødderne er kroppens fundament. De skal være faste som et bjerg, når kroppen er i ro. Sikre som et par hjul, når kroppen er i bevægelse. Når ven­stre fod er i en tom position, skal højre være solidt plantet.

Når man laver taijiquan skal man stå oprejst, hænderne hænger ned langs siden af kroppen, hovedet er løftet, nakken er strakt, skuldrene af­slappede, maven afspændt og lænden flad. Vær sikker på at tyngdepunktet er tilbage på hælene, tæerne er ikke spændte, hælene er ikke drejede og kroppen er ret som en pæl plantet i jorden.

Man er samlet og ser lige fremad. Opmærksomheden er hverken inden i eller uden for kroppen. Man føler en fuldstændig tomhed i kroppen.

Der er tre stadier, som repræsenterer tre forskellige følelser, når man træ­ner taijiquan. I den første periode føler udøveren at kroppen er sunket ned i en flod, med fødderne begravet i dyndet, og hændernes og kroppens bevægelser føler modstanden fra vandet.

I den anden periode er ens følelse stort set den samme som i den første periode, men det virker som om fød­derne er kommet op af dyndet, og man er i stand til at svømme frit.

I den tredje periode føler man, at kroppen er blevet løftet op af vandet, man føles lettere, som kunne man gå på vandet.

Men man kan synke ned igen, lige så snart man mister koncentrationen".

"1. Hovedet holdes oppe, så livskraf­ten kan koncentreres. Sindet, ikke styrke, holder det oppe.

2. Munden er lukket blidt, tungen rø­rer ved ganen.

3. Træk vejret regelmæssigt gennem næsen.

4. Afspænd skuldrene nedad; hvis de hæves vil qi stige opad og ikke synke.

5. Lad albuerne hænge nedad, så qi kan synke. Bøj dem men føl det som om du vil strække dem. Hvis albu­erne ikke er bøjet, er der ingen energi og du kan ikke angribe.

6. Brystkassen skal afspændes indad. Hvis du skyder brystet frem vil qi ikke synke, du vil få overbalance og din rod vil "flyde".

7. Midjen er kroppens mester: den skal synke.

8. Vægten er ikke ligeligt fordelt mellem benene; et af benene har altid hovedparten af vægten.

9. Træk vejret ind i dan tian men lad det selv synke, lad være med at for­cere.

10. Hvis du kan træne med stille sind og rolig ånd vil din bevægelse blive aktiv og adræt.

"Sun's bagua er meget enkel, men alt det væsentlige er der. Jeg har hørt, at Dong Hai Chuan oprindelig kun underviste i tre håndskift og hans kampkunst var relativt enkel. I årenes løb har de lærere, som arvede syste­met føjet til og bragt forskellige ting ind fra andre stilarter. Det som Sun gjorde var at reducere formerne til et minimum, til deres rene væsen, så alle de forskellige energier og kropsme­kanik og bevægelser og måder til at udvikle jing er til stede, men bevæ­gelserne er meget enkle, så det er let at være opmærksom på det der er vigtigt i stedet for at skulle bekymre sig om indviklede bevægelsesformer. Det tiltalte mig - at det var både en­kelt at lære og fuldkomment i prin­cip­pet.

[....]

De fleste, som træner taiji lærer kun en langsom form. Det er kun en del af træningen. Det er nærmest kun det grundlæggende. Andre stilarter som Yang og Wu har desuden en hurtig form ved siden af den langsomme. Eller hvis de kun trænede den lang­somme form, så ville de også have øvelsessæt, som skulle lære en at fa jing og andre øvelser, udover skubbe hænder, som skulle lære en at tage forbindelse med slag og forskellige andre rutiner. De fleste lærere viser sig kun at udføre en langsom form og et par typer skubbe hænder og ikke mere. Af en eller anden grund regner de med at deres elever vil blive i stand til at gå ud og slås. Det kan de bare ikke.

Træningen af formen svarer til at en bokser sjipper og slår til en bokse­bold. Man sætter ham ikke i ringen kun med den erfaring. Han er sikkert i god form og har god koordination, men han kan endnu ikke slås.

Det som Sun Lutang gjorde var at reducere det hele til det væsentlige. Hvad angår det grundlæggende er hans form en fuldstændig helhed. Han splittede ikke sine former op i en stor og åben form, og derefter en mellem-form og endelig en tæt form. Han havde ikke en form til sundhed, en anden til kraft og en tredje til praktisk brug. Han satte det hele sammen i én form.

Der er mange som siger, at Sun put­tede xingyi fodarbejde ind i sin taiji, men i virkeligheden er det det fod­arbejde, som er indeholdt i taiji, og som alle gode taiji udøvere bru­ger, når de kæmper. Sædvanligvis er det underforstået eller skjult i for­merne, eller vises ikke til alle. Sun var en af de få lærere, som åbent lærte det fra sig. Han underviste i formen på dens højeste niveau i og med at formen udførtes præcis som teknikkerne ud­føres i kamp. Han skjulte intet. Hans teori var at man måtte træne som om man skulle kæmpe. Han delte det ikke op i en mængde forskellige dele.

Naturligvis skal man stadig træne be­vægelserne på andre mennesker, ud over formen og skubbe hænder. Folk skal angribe en og man skal træne teknikkerne på dem igen og igen, så det bliver helt refleksmæssigt.

("Ten Years in Asia: Tim Cartmell's Martial Arts Journey", i "Pa Kua Chang Journal" vol. 5, no. 4, maj/jun 1995 s. 25-26).

"Dao udtrykker Universet og er grundlag for yin og yang. I kampkunsten symboliserer dao de indre former, som omfatter xingyi, bagua og taiji. Disse tre er forskellige i form, men princippet er det samme: alt starter og slutter i tomhed. Den oprindelige qi må op­retholdes. Denne kraft, som holder himlen blå og jorden rolig er også grunden til menneskets formåen. Således svarer de indre former til det, som Kung Fu Zi, Lao Zi og Buddha har lært os.

Jeg havde altid hørt, at kampkunst er dao, men jeg kunne ikke virkelig forstå det før jeg lærte den hemmelige kraft, an jing. I vores træning kombinerede vi hårde og bløde fremgangsmåder og blev lette, behændige og naturlige. Men da vi lærte den mystiske kraft, hua jing, fortalte vi ikke hinanden, hvilken fornemmelse det gav os. Men jeg vil skrive om det nu. Efter at have trænet en form eller stilart, stod jeg opret og rolig og samlede qi og yi. Jeg kunne føle noget i mine kønsdele. Jeg mærkede det hver dag. Fra handling udsprang ikke-handling. Når jeg holdt inde med træningen følte jeg at alt inden i og uden for mig var tomt. På dette tidspunkt føltes det som om den virkelige yang ville blive udløst. Enhver bevægelse ville bringe yang til udløs­ning. Jeg brugte kampkunstens metode til at styre dette: Jeg sænkede den insubstantielle ånd til navlen og bevægede samtidig yang opad fra kønsdelene til navlen. Kønsdelene trak sig sammen, sæden bevægede sig til dan tian, og jeg kunne føle et ubrudt kredsløb gennem hele kroppen.

Efter at have været omtrent sanseløs i fire til fem timer blev jeg normal igen. I kampkunsten skal man være forbundet med navlen når man trækker vejret. Zhuangzi sagde "Træk vejret fra hælene". Den ubrudte qi følger denne kanal, og kroppens ild slukkes aldrig. Men man må gå langsomt og harmonisk til værks. Hold arme og ben bøjelige. Nogle gjorde det efter et træ­ningssæt, andre efter to. Men i praksis gjorde det ingen forskel om man gjorde det ene eller det andet. Prøv at løfte yang til navlen og samle qi der. Brug yi til at sætte det i gang. Når man cirkulerer qi fra bækkenbunden op gennem rygraden til halsen og hovedet er det det samme som i siddende meditation. Man kan få det gen­nem kamptræning, og senere kan man opnå det blot ved at stå eller sidde. Man sover agtpågivende som om man var vågen. Når man er vågen er man rolig som om man sov. I begyndelsen er det vanskeligt at kæmpe; senere bliver det let. Når man sænker qi, læger den alt. Derfor er kamptræning og dao det samme. I en nødsi­tuation prøver man ikke at høre eller se: men man undviger automatisk. Kung Fuzi sagde: "De største resultater udspringer af den største oprigtighed". Jeg kender kun fire boksere, som var i stand til at undgå angreb, uanset hvor de kom fra, uden at høre eller se: Li Nenran (xingyi), Dong Haichuan (bagua), og Yang Luchan og Wu Yuxiang (taiji).

(Robert W. Smith: "Hsing-I. Chinese Mind-Body Boxing", s. 111-112).