Velkommen
Velkommen til stromata.dk
Note: Hvis du har besøgt hjemmesiden tidligere vil du se at den fremstår anderledes nu! Det skyldes omlægning til CMS-systemet joomla! til administration af siden. Ikke alt gammelt materiale er ført med over - men i den kommende tid vil det bedste fra den gamle side dukke op også her. Og meget nyt vil blive føjet til. Ind til videre kan den gamle side - som ikke længere opdateres - ses ved at følge dette link.
Stromata - eller Stromateis - kaldte Klement af Alexandria sit værk af tanker om mangt og meget.

Det betyder noget i retning af "Kludetæppet",da det var sammensat af mange forskellige stykker.På samme måde er et liv ganske sjældent en helhed som er vævet i ét stykke, men snarere netop et patchwork.
Skeptikere vil måske med Henry Baker fra "The Blue Carbuncle" sige: "I can hardly see what use the disjecta membra ... are going to be to me". Det får så være. Jeg opfatter mig lidt i stil med Dr Mortimer, som i "The Hound of the Baskervilles" karakteriserer sig som "A picker up of shells on the shore of the great unknown ocean".
Nogle af skallerne kan være hele og fine, andre knust og slidte i kanterne. Men det er nu dem, jeg har fundet. Og på samme måde som jeg har sorteret i dem, så kan du som læser også gøre det. Og der er lidt at sortere i: Her finder du spredte strøtanker, som har talt til mig gennem årene. Her finder du noget om Dorothy L. Sayers, Dante Alighieri, Frans af Assisi og Jacopone da Todi, Dietrich Bonhoeffer, Pierre Teilhard de Chardin og C. S. Lewis, Peter Freuchen, Ubuntu og kungfu, evangelisten Johannes, apostlene Peter og Paulus, katedralernes poet Antoni Gaudí, kretiske klostre, ikoner og ortodoks liturgi, kirketjenere, pilgrimsvandringer og kristen spiritualitet og andet blandet vraggods, som er landet på min opmærksomheds kystlinje.
Velkommen til siden - og send mig gerne en kommentar, hvis du får lyst til det.
flemming christensen

